Humle, hvad er det ?

Posted by Kristian Hansen on

BrygBrygBryg er navnet på et af de mest kreative og innovative bryggerier i Danmark. Selvom de to herrer, Mikkel og Kenneth der driver bryggeriet, formentlig bare ville kalde dem selv simple håndbryggere. Der er ingen store armbevægelse i deres væremåde, men deres øl er alt andet end konventionelt. For som Mikkel selv sagde, da jeg var nede at besøge dem i deres kælder bryggeri i Skovlunde lige uden for København, "humle, hvad er det?". Det var naturligvis sagt med et glimt i øjet, for naturligvis brygger de med humle, dog ikke i deres sours. Humlen er bare ikke en hovedingrediens, som det er for mange andre bryggerier.

Jeg spurgte lidt kækt. "Skal i aldrig brygge en IPA?". Jeg vidste godt hvad svaret var. Mikkel sagde "Aldrig - jeg aner ikke hvordan man gør". Men sagde også at der var så mange dygtige IPA bryggere herhjemme, så lad dem gøre det de er gode til, og så gør vi det andet. Og det gør de i den grad.

Når man er hos BrygBrygBryg så ved man at man er en særligt sted. Der står ting og bobler i spande, tanke, og i tønder. Det er sours de er mest kendt for, men de har også brygget en del mørke øl, og lige nu var de i gang med et par saisons. Fælles for dem alle er deres tilgang til ølbrygning. Det skal være opfindsomt, udfordrende og frem for alt sjovt.

Er det samtlige BrygBrygBryg's øl der appellerer til alle ? Nej. De har nogle øl næsten alle ville kunne lide, og så en hel masse som måske meget få kan lide. Det er det der gør dem spændende, og efter min mening et af Danmarks bedste bryggerier.

BrygBrygBryg laver gode mad øl. Der er masser af syrligt i deres øl, og det er et naturligt modspil til noget som er salt. Jeg kunne godt forestille mig en ikke al for frugtet sour til en omgang Moules Frites (muslinger med pommes) og lidt aioli til måske. Derudover har de ofte krydderier, særlige blomster eller lign. i deres øl, som passer ind i mange forskellige retter. Her er det ligesom med BrygBrygBryg selv, kun fantasien der sætter grænser. Så vær’ kreativ i køkkenet.

 

Vi har en del her hos Beermatch fra BrygBrygBryg.

Boogieman - En belgisk inspireret quadrupel med chili, ingefær, græskar og gulerod. Den brænder behageligt og er i min optik en rigtig god introduktion til BrygBrygBryg lettere forskruet univers. Man skal dog kunne lide chili, for den kan godt bide lidt.

Hva-Sar-Tan - En krydret saison med vintersar.

Fælles for de to øl er at man ved at skanne en QR-kode på flasken får adgang til en musikvideo, som man SKAL se mens man drikker øllene.

Lemon Drip og Date Drip er to sours med henholdsvis lemon drop chili og med dadler.

Simone er en power-sour med ananas og kanel, gæret på ananas.

Til sidst er der Krig, som er en lagret kirsebær sour.

Jeg vil på det kraftigste anbefale at man tjekker BrygBrygBryg ud, især hvis man gerne vil prøve noget, der ikke er ligesom alt det andet.

Her er vores samlede BrygBrygBryg udvalg

 

Mere om BrygBrygBryg

 

 

 

 


 

MitID Age Verification

New Danish legislation requires MitID age verification for online purchases of alcohol and tobacco.

Something went wrong

Terms and conditions

Accept our terms and conditions.