Denne pasta ret er både let og hurtig og får ved tilføjelse af en hvedeøl, en dejlig dybde i smagen. Der skal naturligvis også drikkes hvedeøl til.
Øl Forslag: Erdinger - Weissbier (lige pt. ikke en del af vores sortiment) eller d'Acouffe - Chouffe Blance (Witbier)
Lakse Pasta (til 2 personer – men kan let fordobles)
(tager ca. 30 minutter)
300 g laksefilet med skindside
250 g frisk pasta (fettucine)
2 (store) spsk smør
2 dl frisk høvlet parmesan ost
1 ½ dl fløde
1 ½ dl øl (hvedeøl - weissbier eller witbier)
2 fed hvidløg - finthakket
1 porre skåret i tynde skiver
½ citron
2 dl ærter
1 håndfuld bredbladet persille (kun blade – til pynt)
Sådan gør du:
Start med at varm ovnen til 180 grader på varmluft.
Krydser laksen med salt og peber og placér laksen i et ildfast fad og varm i 20 minutter med skindsiden nedad.
Svits hvidløg og porrer i en pande i lidt olie til det bliver gennemsigtigt. Tilføj parmesan ost, citronsaft, øl og fløde og skru ned for varmen og lad retten simre.
Kog pastaen al dente efter instruktionerne på pakken.
Hæld pastaen over i panden og rør det hele igennem. Lad de stå i et par minutter.
Tilsæt ærterne og tag retten af varmen.
Placér pastaen på et par tallerkner og læg et stykke laksefilet hen over. Pynt med persille og drys evt. med lidt mere parmesan ost.
Servér naturligvis med en hvedeøl til.
Velbekomme.
Opskrift fra www.danevore.com